Ved en hvilken som helst smerte i kroppen påvirkes grænsestrengene og mellemhjernen slås fra, hvorved det motoriske center i storhjernen ikke kan aktiveres. Rygmusklerne er efter piskesmældslæsionen tonisk spændte, og især den store trapezius, som er med til at holde hovedet, spænder meget. Derfor virker rygmusklerne hos patienter med piskesmældslæsioner ikke som de skal, nemlig bærende, beskyttende, bevægende og energigivende. De bliver i stedet belastende for leddene, og de trækker rygsøjlen ud af dens normale facon, hvilket giver forstyrrende impulser til lillehjernen, som hele tiden holder øje med kroppens ligevægt og balance. Uligevægten sender besked til mellemhjernen, som omkobler de sensoriske beskeder til storhjernen og hindrer de motoriske bevægelser i at blive udført. Dette mærkes af patienten som muskeltræthed og nedsat muskelfunktion.

Ubalancen i rygsøjlen påvirker også det nervesystem, som udgår fra selve rygmarven. Disse nerverødder, der udgår fra ryggen og sørger for kroppens funktioner, vil være i kompression. Alt efter, hvilke nerver det går ud over, vil man få en dysfunktion i det område, der er forbundet med de relevante nerver.